borger.dk logo borger.dk logo

Det skal du være opmærksom på

Den barselsplan, du får vist, er kun et forslag. Der findes mange regler og muligheder, som har betydning for, hvordan orloven kan fordeles og holdes. Bemærk at beregningen ikke er en ansøgning. Du kan læse mere om, hvordan du søger på www.borger.dk/barsel.

Barselsplanen tager udgangspunkt i den orlov, hvor der kan søges om barselsdagpenge/refusion fra Udbetaling Danmark og, at:

  • mor holder graviditetsorlov, som starter 4 uger før den forventede fødsel og 14 ugers barselsorlov efter den forventede fødsel.
  • far eller medmor holder 2 ugers fædreorlov i direkte forlængelse af barnets forventede fødsel.
  • forældreorloven holdes i de 32 uger efter mors barselsorlov. Planen viser, at mor og far (medmor) kan dele de 32 ugers forældreorlov mellem sig, men ikke hvordan den kan fordeles.

Under 'Fordel forældreorloven imellem jer' kan du lege med, hvordan de 32 ugers forældreorlov kan fordeles mellem mor og far. Det gør du ved at angive, hvor mange ugers forældreorlov mor ønsker at tage, og hvor mange uger far ønsker at tage.

Du kan ikke indtaste pauser eller afbrydelser, fx ferie under orloven.

Det er ikke muligt at få et forslag til en barselsplan, hvis du:

  • skal adoptere.
  • er medmor.
  • vil forlænge, udskyde eller afbryde orloven undervejs.
  • ikke har dansk social sikring, barnets anden forælder er uden dansk social sikring eller en eller begge forældre er bosat i udlandet.
  • ikke bor sammen med barnet.
  • arbejder i turnus, med varierende arbejdstider, eller i øvrigt er omfattet af særlige regler.

Uanset hvordan I ønsker at holde orlov, skal I være opmærksomme på, at I skal opfylde de betingelser, der gælder, for at kunne få barselsdagpenge.

Du kan læse mere på www.borger.dk/barsel.

Hvad er forventet fødselsdato?

Den forventede fødselsdato er terminsdatoen, som du finder i vandrejournalen. Hvis der er blevet lavet en ultralydsscanning, skal du skrive terminsdatoen, som blev fastsat ved scanningen.

Hvis der er planlagt kejsersnit, skal du skrive datoen for kejsersnittet.

Du kan læse mere om barselsdagpenge på www.borger.dk/barsel.

Hvad er graviditetsorlov?

Det er kun moren, der kan holde graviditetsorlov med barselsdagpenge. Orloven kan holdes fra 4 uger før den forventede fødsel.

Du kan, afhængig af din kontrakt eller overenskomst, have mulighed for at holde graviditetsorlov tidligere, men uden at du kan få barselsdagpenge.

Graviditetsorloven tæller ikke med i de uger, som du kan holde orlov i efter barnets fødsel.

Du kan læse mere om graviditetsorlov på www.borger.dk/barsel.

Hvad er barselsorlov?

Når moren har født, kan hun holde barselsorlov de første 14 uger, efter barnet er født.

Du kan læse mere om barselsorlov på www.borger.dk/barsel.

Hvad er fædreorlov?

Far eller medmor kan holde fædreorlov med barselsdagpenge i de 2 første uger efter fødslen.

Fædreorloven kan også efter aftale med arbejdsgiver holdes fleksibelt over de første 14 uger.

Du kan læse mere om fædreorlov på www.borger.dk/barsel.

Hvad er forældreorlov?

Forældrene har mulighed for tilsammen at holde 32 ugers forældreorlov med barselsdagpenge.

Forældreorloven skal som udgangspunkt holdes, inden barnet er 46 uger gammel, med mindre noget af orloven forlænges eller udskydes.

Du kan læse mere om forældreorlov, og hvornår du kan forlænge eller udskyde orloven på www.borger.dk/barsel.

Beregn din barsel


Du skal være opmærksom på, at du kun kan bruge barselsplanlæggeren og få lagt en barselsplan, hvis dit barn er født før den 2. august 2022. Efter den 2. august 2022 gælder de nye barselsregler, som barselsplanlæggeren indtil videre ikke tager højde for.

Hvis dit barn har termin eller er født den 2. august 2022 eller senere, skal du bruge siden www.borger.dk/barsel-planlæg

Når I holder barselsorlov, er der flere måder, I kan fordele orloven på.

Angiv den forventede fødselsdato nedenfor og se et eksempel på, hvordan jeres orlov kan planlægges.

Den plan du får vist er vejledende, og dine oplysninger bliver ikke gemt eller sendt til Udbetaling Danmark.

Det skal du være opmærksom på
Kom hurtigt i gang
Angiv forventet fødselsdato
Hvad er forventet fødselsdato?
Fordel forældreorloven mellem jer

Her kan du lege med, hvordan forældreorloven kan fordeles mellem mor og far.

Planen tager udgangspunkt i, at I er lønmodtagere, der arbejder 37 timer om ugen.

Hvad er forældreorlov?
32 uger og 0 dage

Hvor meget af forældreorloven ønsker mor at holde?

Uger Dage

Mor vil holde forældreorlov i perioden:

Første orlovsdag Sidste orlovsdag

Hvor meget af forældreorloven ønsker far at holde?

Uger Dage

Far vil holde forældreorlov i perioden:

Første orlovsdag Sidste orlovsdag
Start forfra

Udbetaling Danmark - Barselsdagpenge

Kontakt